fredag den 9. november 2012

Kanonforfattere og dannelse


"Kanonforfattere og deres form for dannelse"


Hvorfor har vi en kanon og hvad betyder den for os, samt hvad er dens formål? Det er spørgsmål jeg kommer til at tænke på, når jeg arbejder med kanonforfattere. Kanonforfatterne er blevet valgt af et kanonudvalg, hvis opgaver var, at sammensætte de tekster og forfattere som har størst værdi for Danmark og er med til at danne. Så en kanon går altså også ud på dannelse. De udvalgte tekster skal kunne være med til at danne os som mennesker. Min egen favorit er Adam Oehlenschlägers "Færelands-Sang" som er at finde i den danske kanon og som selvfølgelig også danmarks nationalsang. Alle genkender jo med samme det første vers som lyder: 

"Der er et yndigt land, 
Det står med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas Sal."

Der er ingen tvivl om hvad denne tekst har til formål. Den fortæller hvorfor vores land er så smukt. Den viser os hvilke værdier vi har i landet og hvilke vi skal sætte pris på. Den giver en ekstrem fædrelandskærlighed. Teksten er med til at danne os, ved at vise os vores lands værdier. Teksten giver et unikt sammenhold, når den som eksempel bliver sunget i Parken til landskamp hvor hele stadion står og skråler med på teksten på bedste vis. Sangen går gennem tv ud til millioner af danske stuer, og i de få sekunder er det som om, at Danmark er ét. Sangen lærer os, at sætte pris på den danske natur og mest af alt lærer den os at sætte pris på sammenhold. Det er som Per Øhrgaard siger i artiklen "Fra Goethe til Google" at "Dannelse er at opføre sig ordenligt både over for andre og sig selv. Man skal ikke lade sin evner ligge brak, men udfolde dem i samvirke med andre. For man kan, som Villy Sørensen engang har sagt, ikke sidde og være dannet for sig selv. Dannelse er et socialt begreb." Et synspunkt som jeg er fuldstændig enig i. 

Hvordan skulle et ideelt gymnasium se ud - hvis du skulle blive så dannet som muligt? Dette er et af de spørgsmål som står i listen over inspirerende spørgsmål til bloggen, som dansklærer har givet os. Det er det spørgsmål, som jeg har tænkt mest over. Egentlig tror jeg ikke der findes i ideelt gymnasium for dannelse. I bund og grund er dannelsen fuldstændig op til en selv. Gymnasiet er blog en katalysator. Jeg mener, at det er lige så meget hvad man bruger sin fritid på, som danner en. Er man sammen med sine venner, eller sidder man bare derhjemme foran computerskærmen hver dag. Tager man ansvar for sig selv og træffer sine egne valg, eller lader man andre gøre det for dig? I sidste ende er det ikke gymnasiet der danner dig. Du danner dig selv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar