Det er i dag tirsdag d. 29 marts, og vi har fået til opgave i dansk, at skrive en blog. Denne blog kommer til at handle om bogen "Hovedstolen" skrevet af Christina Hesselholdt. Bogen omhandler forfatterens barndom, og er inddelt i mange små tekster. Vi har i grupper arbejde med de forskellige tekster omhandlende skilsmissen. I min gruppe har vi arbejdet med teksten "XXX" Teksten fylder kun en lille side, og dette går igen gennem hele bogen. Teksten er skrevet, så den netop ikke behøver, at være længere, da forfatteren får budskabet ud, så læseren kan forstå det.
Fortællingen omhandler forfatteren selv som barn, hvor hendes forældre er blevet skilt. Hendes far skal i fjernsynet, for at medvirke i et program om bier. Pigen streger faderens navn ud i avisen, og ville ønske, at hun kunne gøre det i alle aviser i landet. Temaet er selvfølgelig skilsmisse, men der indgår også undertemaer som savn og skam. Skammen kommer til udtryk ved at hun ikke vil genkendes i skolen, som den pige, hvis far er i tv, men man kan også nemt finde små tegn på savn, et eksempel er citatet her:
"Det var efter TV-avisen og om bier; da en lyshåret pige på min alder omhyggeligt glattede honningen helt ud til kanterne af en brødskive, skulle det have været mig, der stod og smurte."
Teksten vækker personligt ikke særlig meget hos mig, da jeg ikke selv er skilsmissebarn, eller har en far der medvirker i et fjernsynsprogram om bier.. ;)
Hesselholdts skrivestil:
Bogen er en punktroman, altså korte tekststykker opdelt i punkter.
Hver tekst er et "punkt" - punkterne har ingen direkte sammenhæng. Dvs der er ingen linearitet i bogen, som man ellers normalt ser i biografier.
Teksterne eller punkterne er små glimt fra barndommen, og er skrevet ned, i den rækkefølge som Hesselholdt har erindret dem.
Der er linearitet i de enkelte tekststykker, altså man læser fra start til slut i en sammenhæng, men selve teksten har ikke en sammenhæng med teksten før eller teksten efter.
Fakta og fiktion:
Det er en fiktions tekst fordi det bare er en fortælling, som skal underholde, og ikke er forpligtet på virkeligheden. Teksten er ikke forpligtet på virkeligheden, da tekster ingen navne eller andre oplysninger indeholder. Der er ingen årstal, eller saglige begreber.
Interview med Hesselholdt:
Christina Hesselholdt kommer fra en meget læsende familie. Et stille rum, hvor den eneste lyd var en knitren af sider, der vendes. Hun har altid selv læst meget.
"Jeg kan huske, at da jeg havde skrevet mit første digt, følte jeg en stor, sørgmodig tilfredshed."
Hesselholdt siger, at det der altid har sat sine bøger igang, har været en erindring. Hun sætter af fra erindringer siger hun, og kalder selv sit arbejde for form for erindringsproces eller et erindringsarbejde. Hun opfatter tilværelsen som en række scener, og nu hun tænker på sin barndom kan hun erinde en masse "scener", som hun kan skrive ud fra.
