Kanonforfattere og dannelse

"Kanonforfattere og deres form for dannelse"

Hvorfor har vi en kanon og hvad betyder den for os, samt hvad er dens formål? Det er spørgsmål jeg kommer til at tænke på, når jeg arbejder med kanonforfattere. Kanonforfatterne er blevet valgt af et kanonudvalg, hvis opgaver var, at sammensætte de tekster og forfattere som har størst værdi for Danmark og er med til at danne. Så en kanon går altså også ud på dannelse. De udvalgte tekster skal kunne være med til at danne os som mennesker. Min egen favorit er Adam Oehlenschlägers "Færelands-Sang" som er at finde i den danske kanon og som selvfølgelig også danmarks nationalsang. Alle genkender jo med samme det første vers som lyder: 

"Der er et yndigt land, 

Det står med brede Bøge

Nær salten Østerstrand;

Det bugter sig i Bakke, Dal,

Det hedder gamle Danmark,

Og det er Frejas Sal."

Der er ingen tvivl om hvad denne tekst har til formål. Den fortæller hvorfor vores land er så smukt. Den viser os hvilke værdier vi har i landet og hvilke vi skal sætte pris på. Den giver en ekstrem fædrelandskærlighed. Teksten er med til at danne os, ved at vise os vores lands værdier. Teksten giver et unikt sammenhold, når den som eksempel bliver sunget i Parken til landskamp hvor hele stadion står og skråler med på teksten på bedste vis. Sangen går gennem tv ud til millioner af danske stuer, og i de få sekunder er det som om, at Danmark er ét. Sangen lærer os, at sætte pris på den danske natur og mest af alt lærer den os at sætte pris på sammenhold. Det er som Per Øhrgaard siger i artiklen "Fra Goethe til Google" at "Dannelse er at opføre sig ordenligt både over for andre og sig selv. Man skal ikke lade sin evner ligge brak, men udfolde dem i samvirke med andre. For man kan, som Villy Sørensen engang har sagt, ikke sidde og være dannet for sig selv. Dannelse er et socialt begreb." Et synspunkt som jeg er fuldstændig enig i. 

Hvordan skulle et ideelt gymnasium se ud - hvis du skulle blive så dannet som muligt? Dette er et af de spørgsmål som står i listen over inspirerende spørgsmål til bloggen, som dansklærer har givet os. Det er det spørgsmål, som jeg har tænkt mest over. Egentlig tror jeg ikke der findes i ideelt gymnasium for dannelse. I bund og grund er dannelsen fuldstændig op til en selv. Gymnasiet er blog en katalysator. Jeg mener, at det er lige så meget hvad man bruger sin fritid på, som danner en. Er man sammen med sine venner, eller sidder man bare derhjemme foran computerskærmen hver dag. Tager man ansvar for sig selv og træffer sine egne valg, eller lader man andre gøre det for dig? I sidste ende er det ikke gymnasiet der danner dig. Du danner dig selv.

Dannelse og hvordan det opnåes

"Hvad er et dannet menneske? - og vejen dertil"

 Hvad vil det sige, at være et dannet menneske? Når jeg tænker dannelse, tænker jeg på personlig udvikling, gennem forskellige oplevelser, opgaver og problemer. Et dannet menneske er for mig et menneske, som har styr på sine værdier. Et menneske der ved hvad der og vigtigst i sit liv og sine prioriteter. Dannelse er også at have udviklet sociale kompetencer. At kunne omgås andre mennesker, sætte sig ind i andre situationer og tanker. Have grundlæggende viden om hvordan samfundet er opbygget og fungerer. Det er som den tyske digter, Johann Wolfgang von Goethe skriver, at "det dannede menneske er et i særlig grad opmærksomt menneske. Dannelse er nok en personlig sag, men den kendes ikke desto mindre først og fremmest på det dannede menneskes evne til at forholde sig til sin omverden." 

Hvordan er gymnasierne så med til at danne os? Gymnasierne giver os den grundlæggende viden om samfundet i fag som samfundsfag, filosofi og dansk. De giver os viden om naturen i fysik og matematik. Men vigtigst af alt giver gymnasiet os hjælp til at udvikle vores sociale kompetencer. På min skole, HTX, lægges der rigtig meget vægt på gruppearbejde. Vi lærer at forstå andre elevers tanker og meninger. Vi lærer at diskutere og debattere. Vi lærer at omgås andre mennesker hver eneste dag, og samarbejde med dem. Gymnasiet lærer os, at tænke, udtrykke os, løse problemer, tænke kritisk og stille spørgsmål.

Gymnasiet hjælper os også til at blive myndige mennesker. Vi lærer, at stå på egne ben ved, at træffe vores egne valg, som valg af linie og flere selv valgte emner og projekter. Vi lærer, at aflevere afleveringer til tiden og komme i skole så vi ikke for fravær. For i gymnasiet er det ikke vores forældres eller undervisernes ansvar mere. Nej, det er vores eget. Og det er også dannelse. 

Er jeg så selv et dannet menneske? Det synes jeg, at jeg er. Jeg ved hvad der er vigtigt i mit liv og hvordan jeg gerne vil være som person. Jeg har mine værdier i min kæreste, mine brødre, mine venner og min familie. Disse er de største værdier i mit liv, jeg ved hvordan man omgås andre mennesker og har en stor social vennekreds som jeg holder rigtig meget af. Selvom jeg ikke går specielt meget op i politik, så ved jeg hvordan samfundet er sat sammen og holder mig opdateret på hvad der sker rundt omkring i verdenen. Så ja, jeg synes, at jeg er et dannet menneske.

En blog om dannelse og gymnasiet - og hvorfor valgte jeg HTX?

"En blog om dannelse og gymnasiet - og hvorfor valgte jeg HTX?"

Vi skal skrive en blog om dannelse. Det er den opgave vi har fået stillet af vores dansk lære. Men hvad er dannelse? Dannelse kunne være at blive sendt på en kristen efterskole hvor man skulle blive udsat for korporlig afstraffelse for at få syndsforladelse, fordi at ens forældre ikke gad, at have en i huset mere.
Nej, jeg ville bare drille Peter fordi, at han åbenbart skrev noget om mig i hans blog.

Men hvad er dannelse? Man siger, at en gymnasial uddannelse skulle danne. Men jeg ved ikke engang hvorfor jeg har valgt netop HTX. Jeg bliver altid små sur når folk spørger, hvorfor jeg har valgt HTX og hvad jeg skal læsevidere til. For jeg ved det simpelthen ikke. Og det er et spørgsmål man får meget i dette tidspunkt i ens liv. Måske er jeg sur på mig selv fordi jeg ikke engang ved hvad jeg gerne vil. Jeg har aldrig været en mand med en plan, og tænker aldrig længere frem end et par dage. Jeg tror det ville være meget nemmere, at motivere sig i skolen, hvis man vidste præcis hvad man ville være. Hvis man havde en plan. Hvis jeg vidste, at jeg skulle være arkitekt og opnå et gennemsnit på 10,2 for at kunne blive det. Men det ved jeg ikke, og det er nok derfor, at jeg ikke går specielt op i mine karakterer. Inderst inde er jeg nok lidt bange for, at det kommer til at skade mig i fremtiden. Men på den anden side tænker jeg, at alt nok skal ordne sig.

Men hvorfor valgte jeg HTX? Jeg tror ikke, at jeg tænkte særligt meget over det. Mine forældre forventede at jeg tog en gymnasial uddannelse, så der var jo nærmest forudbestemt. Jeg klarede mig også rigtigt godt i folkeskolen, så det var ikke slet ikke noget problem tænkte jeg. Fysik og matematik var mine bedste fag i skolen og mange af mine kammerater valgte HTX. Så hvorfor ikke også bare gøre dette, tænkte jeg. Der var ikke nogen dybere mening i det, eller nogle fremtidsplaner om hvad jeg senere skulle gøre med mit liv. Sådan er jeg bare ikke, jeg lever kun i nuet.