fredag den 9. november 2012

En blog om dannelse og gymnasiet - og hvorfor valgte jeg HTX?

"En blog om dannelse og gymnasiet - og hvorfor valgte jeg HTX?"


Vi skal skrive en blog om dannelse. Det er den opgave vi har fået stillet af vores dansk lære. Men hvad er dannelse? Dannelse kunne være at blive sendt på en kristen efterskole hvor man skulle blive udsat for korporlig afstraffelse for at få syndsforladelse, fordi at ens forældre ikke gad, at have en i huset mere.
Nej, jeg ville bare drille Peter fordi, at han åbenbart skrev noget om mig i hans blog.

Men hvad er dannelse? Man siger, at en gymnasial uddannelse skulle danne. Men jeg ved ikke engang hvorfor jeg har valgt netop HTX. Jeg bliver altid små sur når folk spørger, hvorfor jeg har valgt HTX og hvad jeg skal læsevidere til. For jeg ved det simpelthen ikke. Og det er et spørgsmål man får meget i dette tidspunkt i ens liv. Måske er jeg sur på mig selv fordi jeg ikke engang ved hvad jeg gerne vil. Jeg har aldrig været en mand med en plan, og tænker aldrig længere frem end et par dage. Jeg tror det ville være meget nemmere, at motivere sig i skolen, hvis man vidste præcis hvad man ville være. Hvis man havde en plan. Hvis jeg vidste, at jeg skulle være arkitekt og opnå et gennemsnit på 10,2 for at kunne blive det. Men det ved jeg ikke, og det er nok derfor, at jeg ikke går specielt op i mine karakterer. Inderst inde er jeg nok lidt bange for, at det kommer til at skade mig i fremtiden. Men på den anden side tænker jeg, at alt nok skal ordne sig.

Men hvorfor valgte jeg HTX? Jeg tror ikke, at jeg tænkte særligt meget over det. Mine forældre forventede at jeg tog en gymnasial uddannelse, så der var jo nærmest forudbestemt. Jeg klarede mig også rigtigt godt i folkeskolen, så det var ikke slet ikke noget problem tænkte jeg. Fysik og matematik var mine bedste fag i skolen og mange af mine kammerater valgte HTX. Så hvorfor ikke også bare gøre dette, tænkte jeg. Der var ikke nogen dybere mening i det, eller nogle fremtidsplaner om hvad jeg senere skulle gøre med mit liv. Sådan er jeg bare ikke, jeg lever kun i nuet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar